Roskilde Friskole – En skole med dyr

-Af Sarah Assenbjerg, lærer i Kreaklassen

På Roskilde Friskole har vi kaniner, rotter, slanger, får, geder, grise, heste, høns, hunde og duer . Ud over at dyrene er søde og hyggelige i hverdagen, så er der rigtig mange grunde til at dyrene bor hos os. Med dyrene følger en del opgaver. Dyrene giver os dermed meningsfulde fælles aktiviteter.

Dyrene bliver det fælles tredje for elever og lærere. Dyrene er empatiske og følende væsner, og børnene danner relationer til dyrene. Samspillet med dyrene bliver en øvebane for at udvikle personlige og sociale kompetencer.

Når man har mange dyr, har man også mange opgaver. I Boserup er dyrene et fælles projekt mellem elever og lærere, og her opstår ofte et ligestillet samarbejde. Når opgaver skal løses med nyt hegn, flytning af dyr, slagtning af høns, bygning af skure mm, så har vores elever mange gode og praktiske forslag. På lige fod med lærere og pædagoger får vi løst opgaver og udviklet både dyr og rammer.

Det fælles tredje opstår i samværet med dyrene. Vores elever er ofte utrolig opmærksomme på dyrenes signaler. Samværet med dyrene bliver derfor ikke kun et undervisningsforhold, hvor pædagogen guider eleven til samvær med dyrene, det bliver i lige så høj grad et forhold menneske til menneske til dyr, og i det opstår en følelse af fællesskab.

Dyr og personlig udvikling

At være sammen med dyr og lære at mestre at styre dyrene eller mestre de opgaver, der er omkring pasningen af dyrene, det går lige i selvtilliden på vores elever og den vokser tydeligt. Samvær med alle dyr kan være med til at udvikle selvtilliden, men især i forholdet til heste og ridning, bliver det tydeligt. Heste er forholdsvis store dyr, og de har mange kræfter.

At være tæt på en hest kan være angstprovokerende for en elev, der ikke er vant til det. Der er mange myter om, at heste er farlige, de sparker og de bider og disse myter står ofte i vejen for, at elever tør nærme sig hesten. Her er vores tilgang rolig og tålmodig. Der er aldrig noget pres.

Vi fortæller om hestens naturlige instinkter og dens naturlige adfærd i forhold til flugt og forsvar. En hest bider og sparker kun, hvis den er bange eller bliver meget forskrækket. For nogle af vores elever er første sejr at stå ved siden af hesten og røre den. At bevæge sig fra angst for heste til at være helt tæt på kræver, at eleven har udviklet tillid både til hesten, til pædagogen og der er kobling mellem elev og hest og til sig selv og egne evner, og til at vurdere hestens adfærd.

At gennemgå den udvikling som elev, giver et ”boost” til selvtilliden. Næste skridt er at gå en tur med hesten. Det ultimative er, at eleven sætter sig op på hesten, hvilket igen kræver tillid til både hest, pædagog og egne evner.
Vores dyr lever i flokke og dyrene har interne sociale samspil, interaktioner og hierarkier.

At observere dyrene med eleverne sætter ofte refleksioner og associationer i gang hos eleven i forhold til samspil, de selv har været i med venner og familie. Her har pædagogen også en særlig rolle i forhold til at omsætte observationerne, og støtte eleven i sine refleksioner. På den måde opstår der nye perspektiver for eleven, som derved får nye forståelser om samspil og dynamikker mellem mennesker.

af Sarah Assenbjerg, lærer i Kreaklassen