Cases · Sådan arbejder vi
Da Buster nægtede at gå i skole
Efter mange mislykkede skoleforløb havde Buster besluttet sig for, at han ikke ville i skole mere.
Han havde lukket sig ind på værelset foran sin computer, og hans mor måtte bære maden ind til ham.
Efter en mislykket visitation her på skolen, hvor Buster efter 10 minutter flygtede ud i bilen, spurgte vi socialrådgiveren, om vi kunne få lov til at starte et andet sted – med hjemmeundervisning.
Det fik vi lov til, og vi fik et halvt år til at få Buster til at gå i skole.
Sådan gjorde vi
Anek – som er vores pædagog fra Thailand, fik opgaven. Han har en kæmpe tålmodighed, hvilket der også skulle til. Han besøgte Buster dagligt i hjemmet, og langsomt fik han opbygget en relation.
I starten omkring computerspil, senere på korte ture, en skovtur i Boserup skov, en tur med skolens hunde, en elev fra klassen, der kom med hjem til Buster osv.
Besøgene blev længere og længere, og Buster turde mere og mere. Til sidst på besøg på skolen og på besøg i klassen hvor han fik en computer – og efterhånden kom Buster med i skole og blev en del af klassen. Først nogle timer om dagen og efterhånden på fuld tid.
Sådan endte det
Dette lykkedes, før det halve år var omme, og nu har Buster været elev hos os i ca. tre år.
Som Buster selv fortæller, betød resultatet af hjemmeundervisningen, at han blev ”forandret fra top til tå”.
Efter en mislykket visitation her på skolen, hvor Buster efter 10 minutter flygtede ud i bilen, spurgte vi socialrådgiveren, om vi kunne få lov til at starte et andet sted – med hjemmeundervisning.
Buster
“Jeg blev forandret fra top til tå. Det er klart den bedste skole, jeg har været på.”
Hamza
“Hvis jeg ikke var kommet her, var jeg nok endt på gaden eller i kriminalitet.”