Projektbaseret læring som metode i forhold til at styrke elever med ASF (Autisme-Spektrums- Forstyrrelse)

– case stories af Agne Sivickyte, lærer på Roskilde Friskole

Insekt-hotel, bier og et gammelt fjernsyn

Eleven er drivkraft

I vores klasseværelse brugte vi dynamiske, praktiske, projektbaserede læringsaktiviteter, som vi tilpassede hver elevs studieplan og akademiske mål. For eksempel var min elev vild med at lære om forskellige fluer og insektarter. Vi satte gang i et særligt projekt, hvor vi lavede et “insekthotel” ude i skoven. Igennem projekt “Insekthotel” lærte vi om biologi ved at udforske forskellige arter af insekter og planter.

I klassen brugte vi tid på at opsummere omkring projektet. Vi talte om, hvad vi lærte, og hvilke dele af projektet, vi syntes bedst om. Min elev nævnte, at hun kunne lide, at vi lærte om insekterne ved at være i skoven og studere dem.

Dette praktiske eksempel på en projektmetode viser, hvor vigtigt det er, at eleverne får mulighed for at lære om verden på en holistisk måde. Samtidig kan det også opmuntre eleverne til at føle sig mere trygge ved sig selv og deres omgivelser, hvilket kan resultere i, at de føler sig mere trygge ved at tage ejerskab og tage ansvar for områder på skolen.

Vi lærer om klima

Et andet eksempel på projektbaseret læring var bi-ugen. Den blev arrangeret med det formål, at introducere mine elever til spørgsmålet om biernes massedød. Gennem hele undervisningsugen havde mine elever mulighed for at forbedre deres teoretiske viden om bierne og deres forskellige arter, bestøvningsprocessen, forskellige aspekter af biavl og hovedspørgsmålet – biers drastiske dødsfald.

Udover teoretisk viden indeholdt ugen forskellige praktiske workshops og aktiviteter, såsom at lære at lave honningvokslys, sætte honningkage i voksrammerne eller putte sukker i bistaderne. En af ugens første lektioner var om bier og biavl. Gennem denne lektion lærte vi at genkende forskellige biarter, der lever i Danmark. Senere, under den praktiske handling med at tjekke bistaderne, kunne en af mine elever genkende og pege på forskellige bier og deres arter, der lever i bistaderne.

I det øjeblik hun kunne det rigtige svar, virkede hun ekstremt stolt og glad for sig selv. Og vi tror måske, at det bare var en lillebitte detalje, som ikke betyder så meget, men for den elev var det et stort skridt i retning af at blive mere selvsikker. Vores elever blev meget engagerede i processen med biavl og produktion af honningvokslys, der udviklede sig til et nyt projekt og nye hobbyer.

Mere kommunikation mellem eleverne

Denne oplevelse omfatter i virkeligheden så mange flere pædagogiske lektioner end blot teoretisk og praktisk viden om bier. Gennem biugen øvede eleverne også deres følelsesmæssige, sociale færdigheder, efterhånden som de havde brug for at kommunikere med deres klassekammerater og lærere. Samtidig lærte de at implementere teoretisk viden i praktiske handlinger på en sådan måde, at de fik et holistisk perspektiv på emnet og forbedrede deres generelle indlæringsevner.

Dette beviser en pointe i, at projektbaseret læring er et glimrende værktøj for autistiske elever. De finder en måde, hvor de kan inddrage deres interesser og talenter for at lære og nå akademiske mål på en holistisk måde.

Fra skrald til skat projektet

Som et sidste eksempel vil jeg præsentere et projekt, som vi sammen med elever har kaldt – “Rejse fra skrald til skat”. Ideen med projektet var at reparere, renovere og omdanne gammelt elektronik til fungerende enheder.

Det hele startede fra det øjeblik, da en af mine elever fandt et gammelt udslidt TV i nærheden af skolens skraldespand. Hun besluttede sig straks for, at hun gerne ville reparere TVet og bruge det på skolen. Projektet startede altså udfra min elevs umiddelbare interesse.

Det tog os et par uger at åbne det, rense det grundigt for støv og male det i en ny farve. Senere, med hjælp fra en teknologilærer og yderligere forskning om grundlæggende viden om gammel tv-elektronik, var vi i stand til at forny og reparere nogle af de indvendige dele, der ikke længere virkede. På den måde kunne vi koble både teoretisk og praktisk erfaring til et projekt.

Genbrug virker

Vi lærte også om affald og forurening. Vi undersøgte genbrugssystemet i Danmark, og hvordan landet forholder sig til affaldshåndtering generelt. Gennem projektets forløb havde vi sammen med min elev mange værdifulde diskussioner om, hvor meget folk spilder, og at tænke sig om, før man køber nyt.

Nøglen til at hele processen gik godt, var at idéen om at reparere TVet kom fra hende. Hun var optaget af det, og derfor skabte det en perfekt “opskrift” på ejerskab.

Vi fejrer resultatet

Projektbaserede læringsmetoder stimulerer eleverne på grund af synlige positive resultate. Mens vi løbende arbejder med projekterne, kan vi gradvist se de positive forbedringer og resultater, som ofte bliver en fascinerende del af hele processen.

Ser jeg på eksemplet med TV-projektet, kan jeg tydeligt se, at en stor del af min elevs motivation kom på grund af konstante synlige forbedringer af TVet. Bortset fra det kan de endelige resultater af projekterne være et massivt positivt løft for den generelle stemning i klasseværelset.

Det er vigtigt at fejre og anerkende elevernes præstationer og resultater, så de kan mærke, at deres indsats er synlig og værdifuld for fællesskabet og for dem selv.

af Agne Sivickyte, Lærer på Roskilde Friskole